Random header banner 1 Random header banner 2 Random header banner 3 Random header banner 4 Random header banner 5

Sunde, kælne og sociale ragdoll killinger

Velkommen til vores lille familieopdræt af katteracen ragdoll. Vores ragdoll katte er en del af vores familie og lever sammen med os og bliver behandlet med kærlighed og respekt. Vi lægger vægt på at opdrætte sunde, racetypiske og velsocialiserede ragdoll killinger. Gå på opdagelse på vores side og oplev vores passion for ragdoll racen. Du er også velkommen til at besøge os i Silkeborg.

 

 

Nyheder om vores ragdoll katte

Årets ragdoller

Den 18. august 2017 deltog vi i Ragdollklubbens årlige Sommerfest, hvor klubbens pris "Årets ragdoller" blev uddelt. Vi er de glade og stolte modtagere. Tusind tak til Anneth Slot fra DK Maine Malawi for indstillingen og til alle, der har stemt på os. Det er en fornøjelse at lave frivilligt arbejde i en klub, hvor medlemmerne bakker op om klubbens tiltag, og man bliver anerkendt for sin indsats. Vi vil passe godt på den fine vandrepokal, så den næste år kan glæde et nyt medlem, der har ydet en indsats for ragdollracen. Af hjertet TAK

 

 

 

8 ugers goodies

Så blev vores Leizu kuld, der alle har sliknavne 8 uger. 3 supercharmerende, dejlige ragdoll killinger, der nu er overalt i huset. Fra venstre ses Liquorice, Lemon drop og Lollipop.

 

 

Velkommen til verden til Mulberry kuldet

Den 9. august 2017 kl. 20.00 havde vores unge hunkat Inaya bragt 4 store og sunde killinger til verden. Både mor og babyer har det fortrinligt og hygger i fødekassen. Ved første øjekast ser det ud som om, der er 3 drenge og 1 pige. Det er Inayas første kuld, men hun klarede fødslen uden hjælp og er en omsorgsfuld missemor. Kuldet er særligt spændende for os, fordi det også er vores unge hankat Heartbreakers allerførste kuld, så vi glæder os meget til at følge killingernes udvikling. Kuldet har fået kuldnavnet Mulberry og du kan følge killingernes udvikling Mulberry kuldets side.

 

 

Leizu kuldet er nu 5 uger

Liquorice, Lollipop og Lemon drop er nu 5 uger, og de bor nu i kravlegård i vores stue og kan følge med i familiens liv og dagligdag. De tager det med ro i dette kuld, men alligevel er der sket en stor udvikling med dem efter, at de har fået mere plads at boltre sig på. De leger og småslås med hinanden, deres mors hale og har nu også fået øje på legetøjet. De er så sjove og søde at betragte, når de tumler rundt. Hamara synes, at de små er noget så spændende og også ret farlige. Hun benytter enhver chance til at hoppe ned til dem og lege med deres legetøj og betragte dem. I starten brummede hun af dem, når de kom for tæt på, men nu er hun ved at vænne sig til de små mærkelige væsner. Brownie's tager det helt med ro - som plejemor for Hamara ved hun godt, at hun har det hele i munden, så hun får lov til at være hos killingerne. Du kan læse mere og se flere billeder af killingerne under Leizu kuldet.

 

 

Joy er nu Grand International Champion

I dag har vi været på Katteklubbens udstillng i Brejning ved Vejle. Vi havde Heartbreaker og Joy med. Begge var oppe hos dommer Jørgen Billing, som især var begejstret for Joy. Hun charmede rigtigt på dommerbordet, da hun virkelig soler sig i den opmærksomhed, hun får på udstillinger. Hun er en fornøjelse at have med. Her er dages resultater:

 

GIC (N) RagLuceritos Our Image of Heartbreaker CACS

IC (N) RagLuceritos Joy with Strawberry Daiquiry CAGCIB

 

Det var Joys 6. CAGCIB, og hun kan nu kalde sig Grand International Champion.