Velkommen til vores lille familieopdræt af katteracen ragdoll. Vores ragdoll katte er en del af vores familie og lever sammen med os og bliver behandlet med kærlighed og respekt. Vi lægger vægt på at opdrætte sunde, racetypiske og velsocialiserede ragdoll killinger. Gå på opdagelse på vores side og oplev vores passion for ragdoll racen. Du er også velkommen til at besøge os i Silkeborg.

| Leizu kuldet på udstilling i Strøby | 05 Nov 2017 |
|
Lørdag, den 4. november 2017 havde vi Leizu kuldet med til bedømmelse på udstillingen i Strøby. Der var kun 1 kuld i kategori 1, så vi fik et BIS kuld uden konkurrence, men med meget fine dommerkommentarer. Killingerne blev også individuelt bedømt og fik flotte resultater med hjem.
DK Rags of Silk Leizu Lemon drop EX1 - nomineringen gik til brormand DK Rags of Silk Leizu Liquorice EX1 + NOM DK Rags of Silk Leizu Lollipop EX1 + NOM
Killingerne klarede kørsel, overnatning på hotel og udstilling så flot. Liquorice må nyde pokalen alene, da hans søstre nu er flyttet til deres nye hjem.
|
|
| Velkommen til verden til Niya-kuldet | 04 Oct 2017 |
|
Tidligt her til morgen så vores Niya-kuld dagens lys. Kuldet består af 4 dejlige, store killinger, der vejede mellem 104 og 114 g ved fødslen. Deres forældre er vores hunkat IC S*Gunbertus Mylitta LovesU og vores hankat CH PL*Your Destiny Bonifacy. Det er Mylittas første kuld, og hun klarede fødslen så flot og passer killingerne med stor omhu.
|
|
| Skønne killinger | 24 Sep 2017 |
|
Vores Mulberry kuld er nu 6 uger og bor i kravlegård i vores stue. De 4 killinger er meget menneskeglade og kalder på os for at blive samlet op og nusset, når de ser os. De er ikke til at stå for.
|
|
| Joy Best in Show i Hedensted | 03 Sep 2017 |
|
I weekenden har vi været på katteudstilling i Hedensted. Denne gang var kun Joy med os på tur. Joy nyder i den grad at sole sig i rampelyset og charmer på dommerbordet og hygger med de besøgende på udstillingen. Det blev i denne weekend til overraskende fine resultater, da Joy begge dage fik sine CACS certifikater og søndag også blev nomineret til at komme på scenen og vandt Best in Show.
|
|
| Årets ragdoller | 20 Aug 2017 |
|
Den 18. august 2017 deltog vi i Ragdollklubbens årlige Sommerfest, hvor klubbens pris "Årets ragdoller" blev uddelt. Vi er de glade og stolte modtagere. Tusind tak til Anneth Slot fra DK Maine Malawi for indstillingen og til alle, der har stemt på os. Det er en fornøjelse at lave frivilligt arbejde i en klub, hvor medlemmerne bakker op om klubbens tiltag, og man bliver anerkendt for sin indsats. Vi vil passe godt på den fine vandrepokal, så den næste år kan glæde et nyt medlem, der har ydet en indsats for ragdollracen. Af hjertet TAK
|
|
| « Forrige side | 76-80 af 387 | Næste side » |