Spunk er en blå mitted ragdoll (rag a 04). Han er født hos Tabita fra DK TabiRags den 12. juli 2020, og er efter vores hankat DK Rags of Silk Leizu Liquorice kaldet Lakridsen og DK Tabirags hunkat DK Kittydolls Little Love bedre kendt som Bobsi. Til ære for Lakridsen blev kuldet et saltlakrids kuld (ammoniumchlorid har den kemiske betegnelse NH4Cl), og alle killingerne fik lakridsnavne. Tabita ville egentlig have beholdt en hunkat fra kuldet, men Spunk var bare for lækker, så vi besluttede at beholde ham som vores fælles hankat. Det har vi ikke fortrudt et øjeblik. Han er en stor, kraftigt bygget dreng med det skønneste temperament. Vi glæder os til at se hans udvikling. Spunk er fri for HCM og PKD.