Velkommen til vores lille familieopdræt af katteracen ragdoll. Vores ragdoll katte er en del af vores familie og lever sammen med os og bliver behandlet med kærlighed og respekt. Vi lægger vægt på at opdrætte sunde, racetypiske og velsocialiserede ragdoll killinger. Gå på opdagelse på vores side og oplev vores passion for ragdoll racen. Du er også velkommen til at besøge os i Silkeborg.
Vi får allertidligst killinger igen i august 2025 | 24 Apr 2025 |
Kære interesserede killingekøbere, Vi får utroligt mange henvendelser omkring killinger, men desværre er de planlagte parringer her i foråret ikke blevet til noget hos os. Vi har besluttet, at vi i år vil på sommerferie, og derfor foretager vi først parringer igen efter 15. juni 2025, så vi ikke har drægtige hunkatte eller små killinger, når vi ikke selv er hjemme til at passe på dem. Vi vil allertidligst få killinger igen i august, så vi lukker derfor ned for besøg for en periode og vil kun sporadisk svare på henvendelser om killinger. Har du været på besøg, og er du vores venteliste, så gemmer vi selvfølgelig dine oplysninger og giver dig besked, når vi har godt nyt om killinger. Skriv meget gerne til os, hvis du finder en killing et andet sted. |
|
Smuk brun bicolour ragdoll pige søger nyt hjem | 09 Jan 2025 |
UPDATE: ANNA HAR FUNDET NYT HJEM Anna er en meget smuk brun bicolour ragdoll pige med de smukkeste mørkeblå øjne. Hun er født den 26. juni 2017. Hun er steriliseret og fuldt opvaccineret og har altid været ved godt helbred. Anna har givet os mange skønne killinger, og vi har flere af hendes afkom i avl. Derfor skal hun nu have lov til at være sofakat og forkælet medlem af en ny familie. Hvis du er interesseret i at give en voksen ragdoll et dejligt liv som kælekat, så læs mere her
|
|
Glædelig jul og godt nytår | 21 Dec 2024 |
Her fra DK Rags of Silk ønsker vi en rigtig glædelig jul og et godt og lykkebringende nytår til alle jer, der trofast følger os her på siden og på sociale medier, til alle jer, der passer godt på vores tidligere ragdoll killinger i det ganske land, og til alle jer der deler vores passion for ragdoll katten på udsitllinger og i Ragdollklubben Danmark. |
|
Xenia har fundet et nyt hjem!! | 28 Dec 2023 |
UPDATE: Xenia har fundet et nyt dejligt hjem og flytter medio februar Xenia - vores skønne tillidsfulde og hengivne blå bicolour avlshun, som er født den 25. august 2020.- afslutter sin avlskarriere hos os i slutningen af januar. Vi søger derfor et nyt hjem til hende hos en dejlig kanttevant familie. Læs mere om Xenia |
|
En lille ny ragdoll dreng er kommet til verden | 14 Oct 2023 |
Vi har i nat fået 1 lille ragdoll dreng efter vores hunkat DK Rags of Silk Xi'an Xenia og vores delehankat DK TabiRags NH4Cl Spunk. Læs mere om vores lille prins og se billeder her.
|
1-5 af 382 | Næste side » |