Random header banner 1 Random header banner 2 Random header banner 3 Random header banner 4 Random header banner 5

Firiél 

Firiél er en seal (brun) bicolour ragdoll (Rag n 03). Hun blev født den 30. juni 2022. Firiél er søster til Faramir, og de er begge efter vores smukke brune bicolour pige DK Maine Malawi's Anna. Far til kuldet er DK Maine Malawi's Vulcano. Vi takker Anneth Slot fra opdrættet DK Maine Malawi mange gange for muligheden for at få en parring til Anna på skønne Vulcano og for at have givet os lov til at beholde både Firiél og Faramir i vores opdræt. Firiél er vores lille hjertebarn, som vi vil gå gennem ild og vand for. Som 7 ugers killing blev hun meget syg og ville ikke spise. Det blev til mange dyrlægebesøg og mange test, mange timer med støttefodring og bekymringer om vores lille pige. Vi var mere end én gang bange for at miste hende, og det stod helt klart for os, at hun ikke skulle flytte nogen steder ved 12 ugers alderen, så hun fik lov til at blive. Hun bliver nok aldrig en stor ragdoll, men hun er nærmest en kopi af sin smukke mor men blot med endnu stærkere type. Lige som sin bror Faramir er hun meget kærlig og elsker sofahygge på skødet af os, men hun er også super fræk og legesyg og går ikke af vejen for at give brormand nogle bank, selv om han vejer halvanden gang så meget som hende. Vi er taknemmelige for, at alle test viser, at hun i dag er sund og rask.