Random header banner 1 Random header banner 2 Random header banner 3 Random header banner 4 Random header banner 5

DK Rags of Silks kuldnavne relaterer alle til silke, silkeproduktion o. lign. Til vores E2-kuld har vi valgt kuldnavnet Endi. Endi silken er en blød, ulden, hvid silke, som også til tider går under navnet Eri eller Errandi. Endi silke er spundet af åbne silkekokoner i modsætning til de fleste andre typer silke dvs. at man ikke behøver at slå silkeormen ihjel for at spinde silken. Man kalder af denne grund silken for fredssilke. Silkeormen forlader selv kokonen, hvorefter den er klar til at blive spundet. Endi silken er meget stærk og elastisk. Den er mørkere og tungere end andre silketyper og kan væves sammen med uld og bomuld. Silken er varm om vinteren og kølig om sommeren. Silken produceres hovedsageligt i det nordøstlige Indien, hvor den hyppigt anvendes til f.eks. herrekjortler. Eri silken kaldes også fattigmandssilke, da den ikke er prissat så højt som andre silketyper. Derfor bæres den ofte i de regioner, hvor den produceres, lige som buddhist munkene foretrækker denne silketype, fordi den produceres på en ikke-voldelig måde.