En bicolour ragdoll har den mørkeste farve på ører, hale og den "vaskebjørnsagtige" maske i ansigtet, som opstår, fordi katten har en et omvendt hvidt V i ansigtet. Det omvendte V kan have forskellige bredder, hvilket giver kattene meget forskellige udtryk. Mange foretrækker, at det omvendte V er symmetrisk, men det er ikke et krav. Ryggen er farvet i en lysere tone. Alle fire ben er hvide.