Random header banner 1 Random header banner 2 Random header banner 3 Random header banner 4 Random header banner 5

Sunde, kælne og sociale ragdoll killinger

Velkommen til vores lille familieopdræt af katteracen ragdoll. Vores ragdoll katte er en del af vores familie og lever sammen med os og bliver behandlet med kærlighed og respekt. Vi lægger vægt på at opdrætte sunde, racetypiske og velsocialiserede ragdoll killinger. Gå på opdagelse på vores side og oplev vores passion for ragdoll racen. Du er også velkommen til at besøge os i Silkeborg.

 

 

Nyheder om vores ragdoll katte

Daisy og Nougat på Ragdollklubbens Topkatteliste 2015

I går var vi til Ragdollklubbens topkatteshow, hvor de ragdolls, der i 2015 har fået flest point på udstillingerne, blev fejret af klubben. Vi er så heldige at have hele to af vores katte med på Ragdollklubbens Topkatteliste 2015. DK Rags of Silk Dupion Daisy fik en delt 2. plads i kategorien killing/ungdyr med 370 point og DK Vandoll Nostalgic Nike blev nr. 4 i kategorien fertile hanner med 498 point. Derudover fik DK Rags of Silk Dupion Dazzle aka Ask en 5. plads i kategorien kastrater med 469 point. Til lykke til Kirsten Pape med det fine resultat, og en stor tak fra os, fordi du udstiller Ask. 

 

 


Fotoreportage i Randers Amtsavis

Randers Amtsavis har lavet en fin fotoserie fra Dyrenes Dag i Plantorama og vores to små linselus har nu haft deres debut som stjerner i dagspressen.

 

  

 

 


Dyrenes Dag i Plantorama

I dag har vi haft Louane og Brownies med til Dyrenes Dag i Plantorama i Randers. Det var en superhyggelig dag med masser af besøgende og ragdoll snak. Louane og Brownie's hyggede sig med at blive nusset og beundret. Vi fik også købt en ny fin sele, nu vi havde kattene til at prøve den på stedet, og den blev flittigt afprøvet. De små tøser synes, det var spændende at gå på eventyr i butikken. 

 

 

    

 

 


Heartbreaker

Snart flytter denne skønne, nuttede norske gut ned til os. (NO) RagLuceritos Our Image of Heartbreaker er hans stamnavn, og han er da bare en sand hjerteknuser. Vi takker Kjersti Eliassen for at have vist os den store tillid at få ham ind i vores opdræt. Han er 11 uger på billedet, så det varer ikke længe, før vi kan hente ham hjem. 

 

 


Nye billeder af Brownie's

I dag sneg vi os lige til at tage et par nye billeder af Brownie's i en hyggestund i vores havestue. Brownie's er 7½ md og vejer 4 kg.