Random header banner 1 Random header banner 2 Random header banner 3 Random header banner 4 Random header banner 5

Vi er medlem af JYRAK , som er én af de 4 danske hovedklubber under Felis Danica  - den danske hovedorganisation under det internationale forbund Fédération Internationale Féline (FIFé) . Vi er mentorer for nye opdrættere i Felis Danica, og Jesper sidder derudover med i avlsrådet. 

I Danmark har vi siden 2011 haft en specialklub under Felis Danica for ragdollen nemlig  Ragdoll Klubben Danmark . Klubben er for både opdrættere, udstillere og kælekatsejere og laver både faglige og sociale arrangementer. Vi er aktive i Ragdollklubben Danmark, hvor Jesper sidder som medlem af bestyrelsen og webmaster og Mette er aktiv med at laver events for medlemmerne. Vi har som alle andre medlemmer af Ragdoll Klubben Danmark underskrevet et opdrætterkodeks , som sikrer, at kattene i vores opdræt behandles med omsorg og respekt. Hvis du drømmer om en ragdoll killing, så er det vores anbefaling, at du køber den hos en opdrætter, der er medlem af Ragdoll Klubben Danmark og dermed registreret i Fifé. 

Vi anser det derudover som meget vigtigt at have et godt samarbejde med de øvrige seriøse ragdollopdrættere i Danmark og i udlandet. Vores gode netværk er en ekstra garanti for dig som køber. Har du et spørgsmål om ragdolls, som vi ikke lige kan besvare, så kender vi helt sikkert en anden garvet opdrætter, som kan hjælpe, og har vi ikke lige din drømmekilling henviser vi gerne til vores ragdollvenner, som har killinger.